Akkrediteringsansøgningen
For at ansøge om akkreditering skal ansøgerstedet udarbejde en akkrediteringsansøgning. Den udvikles i henhold til standardens kriterier.
Det er individuelt fra ansøgersted til ansøgersted, hvornår man er klar til at blive akkrediteret – nogle vil kunne være klar i løbet af 9-12 måneder, for andre vil det tage lidt længere tid. Men vi anbefaler at det ikke tager mere end 12 måneder.
Selve akkrediteringsansøgningen skal udarbejdes i henhold til skabelonen for ansøgningsskema, som kan rekvireres til højre på denne side.
En ansøgning om akkreditering består af 3 dele:
a. Præsentation af ansøgerstedet.
Her kan ansøgerstedet give et indtryk af organisationen – enten i form af billeder, lyd, video eller skriftligt. Det er op til ansøgerstedet, hvordan det vil præsentere sig og om stdet vil anvende denne mulighed.
b. Beskrivelse af hvordan stedet lever op til kriterierne i standarden.
Ansøgerstedet skal i ansøgningsskemaet, i forhold til hvert kriterium beskrive, hvordan stedet lever op til akkrediteringsstandarden, samt dokumentere at der i praksis leves op til ansøgerstedets egne beskrivelser.
Omfanget af selve ansøgningen (punkt a + b) må maksimalt være 40 sider.
c. Bilag.
Her har ansøgerstedet mulighed for at vedlægge relevante bilag.
Bilagsdelen må maksimalt være 20 sider.
Maksimalt antal sider
Da der er indført et maksimalt antal sider for ansøgningen, kan det betyde, at ansøgerstedet ikke kan skrive alt det, de gerne vil omkring hvert kriterium.
Forholdet mellem beskrivelse af, hvordan stedet lever op til kriterierne i standarden (punkt b) og bilagene (punkt c) kan derfor være, at ansøgerstedet for eksempel vælger kun at skrive et udsnit af deres værdigrundlag (under punkt b) og i øvrigt henviser til og vedlægger hele værdigrundlaget som bilag (punkt c).
Mulighed for prøveaudit
En anden måde at styrke ansøgerstedets mulighed for at opnå akkreditering er ved at anvende et såkaldt prøveaudit. Et prøveaudit betyder, at der foretages et ikke-bindende audit af en eller flere auditorer – en slags generalprøve.
Den færdige ansøgning
Når man som ansøgersted er færdig med sin ansøgning, indsendes et eksemplar at den færdige ansøgning til Akkreditering Danmarks Sekretariatet. Se mere om det videre forløb hen imod akkreditering under Bedømmelsen.
|