Ord - og begrebsafklaringer

Aftalegrundlag

En skriftlig aftale indgået mellem to parter om en fælles forståelse af en given ydelse, hvor kvalitet, omfang og pris typisk beskrives.

Akkrediteringskriterium

Et akkrediteringskriterium beskriver mål/forventninger til kvaliteten af ydelse eller praksis og fastlægger derved grænsen mellem det acceptable og uacceptable. Et akkrediteringskriterium skal kunne danne grundlag for en bedømmelse af om organisationen gør det, den siger den gør. Et akkrediteringskriterium skal være klart og entydigt defineret således at det kan vurderes om kriteriet er opfyldt af ansøgerstedet.
 

Akkrediteringsnævn

En neutral enhed, der vurderer om en organisation lever op til de givne akkrediteringsstandarder. Vurderingen foretages på baggrund af organisationens ansøgning samt en rapport fra et auditorteam, der har besøgt organisationen, interviewet relevante personer og udarbejdet rapport på baggrund heraf.
 

Akkrediteringsmodel

En kvalitetssikringsmodel, der har til formål at sætte krav, forbedre samt udvikle kvaliteten ud fra en række formulerede kvalitetskrav. Kvalitetskravene formuleres i standarder med et antal kriterier, der giver guidelines til, hvad en organisation skal kunne og dokumentere overfor omverdenen for at blive akkrediteret.
 

Akkrediteringsproces

Den proces der løber fra de første ønsker om at blive akkrediteret til, akkrediteringen gives fra akkrediteringsnævnet.
 

Akkrediteringsstandard

En akkrediteringsstandard er den samlede beskrivelse af det kvalitetsniveau, der kræves i forhold til det enkelte sociale tilbud. En akkrediteringsstandard stiller overordnet krav om beskrivelser af processer, politikker og praksis, der kan dokumenteres og understøtter en kvalitetsudvikling. Hver akkrediteringsstandard indeholder et antal akkrediteringskriterier hvori de konkrete kvalitetsmål er formuleret.
 

Ansatte

Ansatte på et ansøgersted inkluder alle medarbejdere samt lederne.
 

Audit

Auditorteamets gennemgang af ansøgerstedets beskrivelser og praksis med henblik på at vurdere kvaliteten. Vurderingen foretages på grundlag af kvalitetsmål og har til formål at afdække tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende forhold.
 

Auditor

En person der har kompetence til at vurdere om en organisation lever op til de givne akkrediteringskriterier. En auditor træffer ikke afgørelsen om organisationen kan akkrediteres, men udarbejder på baggrund af besøg i organisationen, interview og gennemgang af relevant dokumentation, en indstilling til akkrediteringsnævnet.

Benchmarking

Systematisk sammenligning af resultater på bestemte parametre over tid eller sammenligning mellem forskellige organisationer på de samme parametre.

Beredskabsplan

En beredskabsplan behandler alle trin i en ulykke fra forebyggelse over akut handling til genopbygning. Den er et middel til hurtigt at få kontrol over og skabe orden i det kaos, der ofte råder efter f.eks. en ulykke.
 

Beskrivelse

En generel fremstilling af aktiviteter, metoder og eller aktiviteter. Beskrivelsen er ofte mere faktuel betinget end en politik og ofte mindre handlingsanvisende på delaktivitets niveau end en procedure.
 

Bestiller

Bestiller er den kommunale myndighed som er ansøgerstedets kunde. Ansøgerstedet forstås i denne sammenhæng som udfører.
 

Dataindsamling

Dataindsamling kan være kvalitativ eller kvantitativ. Begrebet dataindsamling anvendes såvel om aktiviteter, der lever op til forskningsmæssige krav, som aktiviteter, der eksempelvis har karakter af en pejling i form at et par spørgsmål til et udpluk af relevante respondenter.
 

Dokumentation

Skriftlige dokumenter der understøtter og beskriver de processer og handlinger, der har fundet sted. Dokumentation kan dog også have form af udsagn, fotografier, eller tegninger m.m.
 

Egenkontrol

En egenkontrol er en systematisk gennemgang og dokumentation af, hvorvidt eksempelvis medicinhåndteringsproceduren er ”overholdt”. Egenkontrollen kan ikke dato-fastsættes, idet den skal forgå på en ”tilfældig” dag.
 

Evaluering

En systematisk tilbageskuende vurdering af sammenhængen mellem mål, aktiviteter og resultat. Evaluering indeholder en indsamling af data, som anvendes i vurderingen.
Evaluering kan anvendes til at vurdere mange forskellige områder ex faglig kvalitet og tilfredshed blandt brugere eller borgere og samtidig er evalueringen en vidensopsamling, der giver mulighed for udvikling og læring.

En evaluering følger i udgangspunktet tre trin:

1. Planlægning og tilrettelæggelse af evalueringen.

 - Hvad skal evalueres?

 - Hvad skal evalueringen bruges til?

 - Over hvor lang tid skal evalueringen foregå?

 - Hvem er ansvarlig for evalueringen?,

 - Hvilken metode er udgangspunktet for evalueringen, herunder dataindsamlingen? 

2. Gennemførelse af evalueringen

 - Data indsamles systematisk

 - Resultaterne af dataindsamlingen sammenfattes

3. Den videre anvendelse af evalueringen
 - Bruges resultaterne til udvikling og læring?
 - Formidles resultaterne? Til hvem?
 

Forbedringsområde

Er et område, hvor ikke vurderer, at der er tale om en uoverensstemmelse, men et område hvor der er en mulighed for værdiskabelse/forbedring.
Et forbedringsområde kan ligeledes være et område, som vurderer til at være i potentiel risiko for senere at blive en uoverensstemmelse, hvis det ikke forbedres.
 

Forebyggende handling

Hvis ansøgerstedet opdager eller får påpeget, at der er mangler på nogle områder, kan det være hensigtsmæssigt, at ansøgerstedet kontroller, om der er lignende mangler på andre områder for således at forebygge uoverensstemmelser.
 

Indikator

Til akkrediteringskriterierne er der knyttet en række konkrete operationelle målepunkter som kaldes for indikatorer. Indikatorer er målbare variable data, der anvendes til at overvåge og vurdere et givent kvalitetsniveau. Indikatorerne er retningsgivende for hvilke data, der skal indsamles for at kunne vurdere kvaliteten.
 

Kommunikationsmedier

Kommunikationsmedier er de midler og redskaber som ansøgerstedet bruger til at kommunikere med. Eksempler på kommunikationsmedier kan være e-mail, telefon og brev.
 

Kommunikationsveje

En beskrivelse af kommunikationsvejene præciserer, hvem der skal modtage hvilke informationer og i hvilken rækkefølge.
 

Kompetencer

Kompetencer skal forstås bredt og indeholder både faglige formelle kvalifikationer samt personlige, og faglige erfaringsmæssige kompetencer, der anvendes i det daglige arbejde. Kompetencer er således den totale mængde af viden, kunnen og erfaringer.
 

Korrigerende handling